Skrevet av Emilie Johansen
Lytt og snakk
d. 24. september 2019
En kort reportage fra et nystartet arrangement på Tromsø Bibliotek
“Lytt og snakk –
En bibliotekar velger ut tekster som leses høyt og diskuteres underveis. Ingen forhåndskunnskaper, bare umiddelbar oplevelse.”
Denne tekst dukkede op på min Instagram en time før arrangementets planlagte start med et billede af en bibliotekar siddende i en komfortabel lænestol og med en bog i hænderne. Min nysgerrighed blev vakt af den korte tekst, og jeg tænkte: “jeg trænger til en umiddelbar oplevelse i dag”. Da der ikke stod andre informationer end tid og sted, kom jeg mig hurtigt ud ad døren og mod biblioteket.
Jeg vil nu give, hvad der i stilart mere minder om en live-fortælling end en reportage fra et arrangement, så derfor bliver dette en fortællende reportage.
Stemningen er allerede sat på vejen mod biblioteket, for d. 24. september 2019 kl. 17:30 står solen smukt på himlen og oplyser den snedækkede Tromsdalstinden, som man fra biblioteket har en slående udsigt over. I møderummet, hvor arrangementet afholdes, sidder en bibliotekar med kaffekrus og udprintede sider foran sig. Overfor bibliotekaren sidder én anden person, og så er der mig.
Kl. 17:35, på trods af at vi stadig kun er to gæster i rummet, begynder bibliotekaren at læse højt fra en novelle “Pang du er død”. Det rolige oplæsningstempo, bibliotekarens blide stemme og den varme, nykogte kaffe, får mig hurtigt til at slappe af i skuldrene, læne mig tilbage og bare lytte. Virkelig lytte. Som at lulle mig ind i en midlertidig verden, hvor den eneste sans, der skal bruges energi på og den eneste sans, som virkelig betyder noget, er høresansen.
Efter hvad der føles som alt for kort tid men nok snarere er 20 minutter stopper bibliotekaren sin oplæsning. I nogle sekunder er der en dyb ro i lokalet. Grunden hertil ligger måske i, at vi kun er tre personer i det store mødelokale.
Men det føles som en poetisk stilhed, hvor der er tid til tanke og eftertanke.
“Hvad har teksten fået jer til at føle?” lyder det nu fra bibliotekaren.
Og dette spørgsmål gentager hun efter hver passage hun læser op fra novellen. Bibliotekaren startede arrangementet ud med at fortælle at her i dette rum, er der ingen forventninger til forhåndskundskab, kendskab til litteratur eller at vi skal lave dybdegående analyser. Dette arrangement handler om det, vi som læsere, i dette tilfælde også lyttere, oplever, føler og mærker i teksten. Derfor bliver der ro omkring det at skulle snakke med hinanden og om teksten. Der er ikke noget rigtigt eller forkert i dette rum.
Vi lytter til hinanden snakke. Vi lytter, når bibliotekaren læser op. Vi giver hinanden tid til at snakke. Vi deler vores følelser og oplevelser ved den oplæste tekst med hinanden. Vi lytter sammen og vi snakker sammen. Det er to vigtige egenskaber at værne om i dag, hvor mobiltelefonerne ofte kan tage meget af vores opmærksomhed. Og vi må huske, at før vi kan snakke sammen, må vi lytte til hinanden.
Lytt og snakk-arrangementet blev for mig som et pusterum, hvor der var plads til litteraturen, til at snakke om litteraturen og til at nyde litteraturen. Det blev altså både en umiddelbar oplevelse i selve rummet med roen og oplæsningen, men også en oplevelse, jeg tager med videre, så jeg kan minde mig selv om de to vigtige værdier, at lytte og at snakke sammen.
Bibliotekaren slutter arrangementet af med oplæsningen af et kort digt.
”Sermonielt”. Hun understreger igen, at her er der intet facit.
Intet rigtigt eller forkert. Vi er ikke på skolebænken.
Det er følelsen, vi får i mødet med teksten, der er vigtig.