Skrevet av Emilie Johansen
– Kommer bibliotekarer til at være en uddød faggruppe i Danmark om ti år?
(Billeder redigeret fra pixabay.com med åben licens)
Før jeg tænker mig frem i tiden, vil jeg gå knap 10 år tilbage i tiden, hvor forandringer i den danske bibliotekaruddannelse for alvor tog fat. Jeg vil begynde i år 2010, hvor Danmarks Biblioteksskole skiftede navn til Det Informationsvidenskabelige Akademi. Bagom dette navneskift lå bl.a. et nyligt opstartet samarbejde med Københavns- og Aalborg Universitet, der skulle sikre et øget fokus på forskning, et ønske om at vende en negativ tendens med få studerende og ansøgere og et behov for at gøre bibliotekarers fagprofil bredere, så den passede ind i udviklingen i de danske biblioteker. En udvikling præget af digitalisering, færre udlån og et fokus på biblioteket som mødested (Perspektiv 2017a).
I 2013 fusionerede IVA med Københavns Universitet og i 2016 rykkede IVA fysisk ind som en del af det humanistiske fakultet på KU og ændrede et halvt år efter navn til Institut for Informationsstudier, hvor man kunne tage en bachelor i Informationsvidenskab og kulturformidling. Alt sammen ydre ændringer, som ifølge nuværende institutleder Jens-Erik Mai, ikke ville få konsekvenser for uddannelsens indhold (Perspektiv 2017b). Men en ny studieordning blev lavet i slutningen af 2017 og bacheloren fik nu navnet “Informationsstudier”. Som Jens-Erik Mai udtalte, ønskede han “en skarpere profil for uddannelsen” (Perspektiv 2017c). I slutningen af 2018 blev der meddelt, at Institut for Informationsstudier skulle fusionere med fagene filosofi, pædagogik, kommunikation, film- og medievidenskab, retorik og cognition and IT. I 2019 blev dette institut døbt: Institut for kommunikation. Argumentationen bag dette lå i ønsket om en skarpere profil for uddannelsen men også en bredere profil. Mange studerende føler dog, at profilen nu er udvasket; den er for bred. Det er vanskeligt at identificere en faglig profil i, hvad der føles som et miskmask af moderne buzzwords. At gå på Institut for Kommunikation og studere faget Informationsstudier afspejler ikke den kulturformidlende del af faget, som også er en stor del af den biblioteksfaglige kompetence (Perspektiv 2019a). Og det afspejler i endnu ringere grad bibliotekaren. Det er klart, at der med udviklingen i samfundet og udviklingen indenfor biblioteksområdet også må ske en udvikling med bibliotekarfaget, men at “bibliotekar” ligefrem er blevet et tys-tys ord på uddannelsen, at nyuddannede “bibliotekarer” i Danmark kalder sig alt fra “Data Scientists” til “Information Specialists” til “Informations- og kulturformidlere” og sidst men ikke mindst, at Bibliotekarforbundet i Danmark vil ændre deres navn (Perspektiv 2019b). Alt dette undrer mig. For det første fordi jeg anser termen bibliotekar som en bredspektret term, der indeholder mange tværfaglige kompetencer både informationsvidenskabelige og kulturformidlende. Og for det andet fordi danskerne i en nylig undersøgelse lavet af Radius CPH i august 2019 vurderer bibliotekarfaggruppen, som den fjerde mest troværdige i Danmark kun overgået af jordmødre, sygeplejersker og læger. (Radius CPH 2019 og Lerche 2019). Så hvorfor er det, at uddannelsen har “rebrandet” sig fuldstændigt? Hvorfor vil Bibliotekarforbundet skille sig af med et yderst troværdigt navn?
Rent etymologisk kan navnet bibliotekar have sine begrænsninger, da biblio jo netop indikerer en relation til mediet bøger og tek betyder opbevaringssted (Den Danske Ordbog “Bibliotek”). Men i dag har biblioteket, på trods af navnets etymologiske tilhørsforhold til bøger, brandet sig som så meget mere end “bare” et opbevaringssted for bøger, og det er i relation til dette, at jeg tænker, at termen bibliotekar ligeledes kan “rebrandes” fremfor at blive slettet og glemt.
I en artikel i Perspektiv, som er Bibliotekarforbundets fagmagasin, peger de på en bred faggruppe netop bestående af informationsspecialister, data scientists etc., som føler Bibliotekarforbundets navn ekskluderende (Perspektiv 2019b og 2019c). I et debatindlæg skrevet af studerende på det nuværende Informationsstudier opfordrer de Bibliotekarforbundet til at huske alle faggrupper i forbundets navneændring. Denne opfordring fra de studerende kommer i lyset af de mange forandringer på Informationsstudier, særligt med henblik på instituttets nye navn; Institut for Kommunikation, som de fleste studerende hverken identificerer sig med eller føler afspejler studiets indhold (Perspektiv 2019c). Udfordringen for Bibliotekarforbundet bliver altså at finde et navn, som kan omfavne den brede skare af “informationsspecialister”, “kulturformidlere”, “data scientists” og “bibliotekarer” som uddannes fra Informationsstudier og samtidig repræsentere en fælles faglig identitet.
Så for at opsummere har bibliotekaruddannelsen i Danmark de sidste ti år været igennem en masse forandringer, som helt sikkert har været nødvendige i lyset af informationssamfundet og digitaliseringen. Men spørgsmålet er nu, om forandringerne er gået for vidt? For når uddannelsen ikke længere lægger op til også at uddanne en egentlig bibliotekarfaglighed, men enten en kulturformidlende eller informationsvidenskabelig faglighed, hvad sker der så med bibliotekarer som faglig identitet og som faggruppe? Vil de om ti år stadig ligge på top fire over mest troværdige faggrupper? Eller er der om ti år etableret en ny troværdig faggruppe med et bredere navn end bibliotekar? Kommer Bibliotekarforbundets navneændring til at have betydning for, hvad de fremtidige nyuddannede fra Informationsstudier kalder sig i arbejdslivet?
Alt sammen spørgsmål som er vanskelige at besvare, men som en, der gerne vil ud i arbejdslivet og stolt kalde sig “Bibliotekar”, så håber jeg, at bibliotekarerne ikke bliver helt glemt i hverken studiets udvikling eller Bibliotekarforbundets udvikling og navneændring.
Kilder:
Den danske ordbog. “Bibliotek”
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bibliotek&tab=for
Lerche, Anette. 2019. “Bibliotekarer rykker op på 4. pladsen over de mest troværdige faggruper i Danmark”. Perspektiv, 27. august 2019. Tilgået d. 6/10-2019 via:
Perspektiv 2017a. Nr. 7. “Det vigtigste var at sikre fagets overlevelse”. Tilgået d. 6/10-2019 via: https://bf.dk/perspektiv/fagmagasinet/2017/perspektiv7/detvigtigstevaratsikrefagetsoverlevelse
Perspektiv 2017b. Nr. 8. “IVA skal have en skarpere profil”. Tilgået d. 6/10-2019 via:
https://bf.dk/perspektiv/fagmagasinet/2017/perspektiv8/ivaskalhaveenskarpereprofil
Perspektiv 2017c. Nr. 11. “Institut for Informationsstudier – IVA får nyt navn”. Tilgået d. 6/10-2019 via:
https://bf.dk/perspektiv/fagmagasinet/2017/perspektiv11/institutforinformationsstudierivafaarnytnavn
Perspektiv 2019a. Nr. 2. “Forandringer igen på INF”. Tilgået d. 6/10-2019 via:
https://bf.dk/perspektiv/fagmagasinet/2019/perspektiv-nr-2/forandringer-igen-paa-inf
Perspektiv 2019b. Nr. 6. “Navnetænketank: Bibliotekarforbundet – troværdigt eller ekskluderende?”. Tilgået d. 6/10-2019 via:
https://bf.dk/perspektiv/fagmagasinet/2019/perspektiv-nr-6/navnetaenketank-bibliotekarforbundet-trovaerdigt-eller-ekskluderende
Perspektiv 2019c. Nr. 7. “BF skal være et inspirerende fællesskab for både gamle og nye medlemmer”. Tilgået d. 6/10-2019 via:
https://bf.dk/perspektiv/fagmagasinet/2019/perspektiv-nr-7/debatindlaeg-bf-skal-vaere-et-inspirerende-faelleskab-for-baade-gamle-og-nye-medlemmer
Radius CPH. Troværdighedsanalysen 2019. Tilgået d. 6/10-2019 via: