{"id":1462,"date":"2011-03-22T22:30:29","date_gmt":"2011-03-22T20:30:29","guid":{"rendered":"http:\/\/lamp.uvett.uit.no\/musikklitteratur\/"},"modified":"2016-06-07T08:32:18","modified_gmt":"2016-06-07T06:32:18","slug":"om-symbolbrug-for-danske-brugere","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/site.uit.no\/musikklitteratur\/om-symbolbrug-for-danske-brugere\/","title":{"rendered":"Om symbolbrug, for danske brugere"},"content":{"rendered":"

De fleste symboler vil v\u00e6re kendte for danske brugere. Der er alligevel nogle forskelle, – jeg skal her gennemg\u00e5 dem. Desuden har jeg taget mig nogle friheder med udgangspunkt i m\u00e5let med samlingen. Jeg skal ogs\u00e5 pege p\u00e5 nogle af dem. Man vil kunne finde mere om dette i afsnittet Generelt om materialet<\/em>.<\/p>\n

Bitreklangene kan generelt have betegnelser, som ikke bruges p\u00e5 samme m\u00e5de i Danmark. Hovedforskellen er at betegnelserne mediant og submediant bruges for bitreklangene n\u00e5r de optr\u00e6der som akkorder i sammenh\u00e6nge, som hverken medf\u00f8rer tonale udsving eller modulation. Ved tonale udsving og modulation bruges parallelbetegnelser.<\/p>\n

I nogle tilf\u00e6lde bruges alts\u00e5 parallebetegnelser, men som regel, og oftest i dette materiale, disse:<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Den mundtlige version: subdominantens\u00a0 submedian<\/em>t, tonika mediant<\/em> \/ dominantens submediant<\/em> og tonika mediant<\/em>.<\/p>\n

Principielt kan den enkelt akkord betegnes b\u00e5de ud fra overtertsen og undertertsen. M\u00e5let med dette er at g\u00f8re det muligt at give betegnelser, som siger noget om funktion i den konkrete sammenh\u00e6ng. I praksis er det stort set bare e-moll treklangen, som vil f\u00e5 forskellige alternative betegnelser.\u00a0 For danske brugere vil Ss<\/strong> kunne overs\u00e6ttes til Sp<\/strong>, Ts<\/strong> til Tp<\/strong> og Tm<\/strong>\/Ds<\/strong> til Dp<\/strong>.<\/p>\n

I moll giver det dette resultat:<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Betegnelsen ufuldkommen subdominant bruges ikke selv om den er kendt for mange i Norge. Subdominanterne har f\u00e5et f\u00f8lgende symboler:<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Den ufuldkomne dominant har f\u00f8lgende symboler:<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

– jeg tillader mig i denne sammenh\u00e6ng at bruge D<\/strong> uden overstregning ogs\u00e5 for versjonen med udeladt grundtone. Begrundelsen for dette ligger i m\u00e5let med samlinge: det er ikke i dette materiale et m\u00e5l at skille de to. Mer om dette i afsnittet Generelt om materialet<\/em>.<\/p>\n

Mens det foreg\u00e5ende\u00a0 h\u00f8j grad ligger i forskelle mellem nationale traditioner er det f\u00f8lgende tilpasninger til materialets m\u00e5l, alts\u00e5 valg som helt er betinget af m\u00e5let med det foreliggende materiale.<\/p>\n

Jeg har forenklet symbolbrug for dominant noneakkorder:<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Jeg bruger her overstregning for at angive at grundtonen er udeladt. Jeg bruger nul foran nitallet b\u00e5de i dur og moll. Bruger alts\u00e5 nullet for at angive den lille none b\u00e5de n\u00e5r den henviser til en altereret tone og n\u00e5r den lille none findes i tonearten.<\/p>\n

For at undg\u00e5 fokusering p\u00e5 notasjonssdetaljer og symboldetaljer bruger jeg, after behov, ogs\u00e5 angivelserne dim-akkord til – \u00a0 og betegnelsen vekseldominant dim-akkord. Jeg er helt klar over inkonsekvensen.<\/p>\n

Noneakkorden med stor none f\u00e5r analogt med dette disse symboler:<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Her er det frav\u00e6ret af nullet som angiver den store none. Jeg er som sagt helt klar over inkonsekvensen, men viser igen til m\u00e5let med materialet.<\/p>\n

Den neapolitanske subdominant kaldes Sn, den altererede vekseldominant er somme tider forsynet med forst\u00e5elige detaljer, men kan ogs\u00e5 forekomme som DDalt.<\/p>\n

Jeg tillader mig ind imellem andre friheder, men fors\u00f8ger da at g\u00f8re rede for dem i den aktuelle sammenh\u00e6ng.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De fleste symboler vil v\u00e6re kendte for danske brugere. Der er alligevel nogle forskelle, – jeg skal her gennemg\u00e5 dem. Desuden har jeg taget mig nogle friheder med udgangspunkt i m\u00e5let med samlingen. Jeg skal ogs\u00e5 pege p\u00e5 nogle af dem. Man vil kunne finde mere om dette i afsnittet Generelt om materialet. Bitreklangene kan […]<\/p>\n","protected":false},"author":269,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":20,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1462","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/site.uit.no\/musikklitteratur\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1462","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/site.uit.no\/musikklitteratur\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/site.uit.no\/musikklitteratur\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/site.uit.no\/musikklitteratur\/wp-json\/wp\/v2\/users\/269"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/site.uit.no\/musikklitteratur\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1462"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/site.uit.no\/musikklitteratur\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1462\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2554,"href":"https:\/\/site.uit.no\/musikklitteratur\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1462\/revisions\/2554"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/site.uit.no\/musikklitteratur\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1462"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}